lørdag den 2. november 2013

Stormen var hård ved pilen

Stormvejret/orkanen i mandags ramte piletræet hårdt.
Takket være gode naboer og venner af huset, og ikke mindst maskinstationen er vej og åen ryddet.
Spændende at se hvor meget skade Smedebo har taget. 

Tilbage står så en udsigt som aldrig bliver den samme. 

Fotos: Ole Larsen

mandag den 28. oktober 2013

Så røg toppen af pilen

Vores store piletræ ved sommerhuset på Wedelborg har mistet toppen. Træet er plantet i 1957 og var indtil for 3 timer siden 25 m højt. Det lagde sig ud over vejen og broen. Det spærrede vejen, så biler ikke kunne komme forbi. Naboen, Jimmy, har ryddet vejen. Smedebo er måske også skadet. Det må vi se når det bliver lyst.



Så er det spændende om selve træet overlever. 


søndag den 23. juni 2013

Som at høre græsset gro

Det er for koldt og regnfuldt til at græsset gror, men et sneglevæddeløb kan vi da klare.

Kim sidder i stuen og læser mens børnene leger med Lego. Imens er Pia, Johannes og Lotte ved at rydde stakittet ind til naboen, så det kan blive malet.
Om lidt er der kaffe og romkugler inden turen går hjemover.

fredag den 29. marts 2013

Påsken 2013

D. 29/3. Mikaels fødselsdag.
Vi er i sommerhuset med mor og far. De skal overnatte, vi kører hjem når der har været Disney sjov. Da de kom, var her 5 grader indenfor, men et par timer med brændeovn og varmepumpe, så er her lækkert lunt.
Vi har revet blade, ryddet op i haven og sat Sandgraveren i vandet.
Skiden æg til frokost og lammekoteletter til aften.
Så er året begyndt i sommerhuset.